Hestekød efterspørges fra Sydeuropa, men datoreglerne om afgræsning af offentlige arealer er for restriktive og bør ændres, mener skribenten.
Af Ulf Nielsen, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev
Dårlige kødpriser og evig jagt af myndighederne er skyld i, at ammekøer til naturpleje forsvinder.
Overordnet set er det bemærkelsesværdigt, at dem der ønsker mere jord omlagt til natur ikke forudser den kendsgerning, at dyrene til at pleje naturen slagtes ned i hurtigere tempo, en omlægningen finder sted.
Efter mange års erfaring med naturpleje med kødkvæg og småheste er kvæget slagtet og hestene forøget.
Fordele med småheste i forhold til kvæg er, at de kun udleder cirka 25-30 procent CO2 i forhold til kvæg.
Robuste ponykrydsninger kan leve af næringsfattig græs, hvor kvæg mistrives, samt vådområder uden at få leverikter, hvilket er et problem med kvæg.
Efterspørgsel på hestekød
Hestene er fantastiske helårs-græssere og klarer sig godt uden læskur, bare der er læ og tørt leje.
Det ser ud til, at der er god efterspørgsel efter hestekød i Sydeuropa til stabile priser, modsat oksekød som er under stort prispres.
Hestekødet kan produceres på naturarealer med meget små foderudgifter ved helårsgræsning.
Projektet kan kun lykkes, hvis tåbelige datoregler om afgræsning af offentlige arealer som p.t. normalt er fra 1. april til 1. november ændres.
Mange turister stopper op ved hesteflokke i naturen for at fotografere og nyde synet af heste, der lever et naturligt liv.
Ovennævnte betragtninger er jeg fremkommet med tidligere, både i læserbreve samt overfor kødkvægskonsulenter, uden respons, hvilket undrer mig.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.