Det har ikke været muligt at få aftale om erstatning eller gæsteprincippet for gasledningen, som følge af en politisk berøringsangst, har de berørte landboforeningers repræsentanter måttet konstatere.
Frustrationen er stor hos de 570 lodsejere, som skal lægge jord til Baltic Pipe projektet, der skal sende gas fra de norske gasfelter i Nordsøen tværs gennem Danmark og via Østersøen til Polen. Og den er absolut ikke blevet mindre af den seneste udsættelse af arbejdet med etableringen af gasledningen, efter Miljøklagenævnet trak byggetilladelsen tilbage om følge af manglende hensyn til truede dyrearter som hasselmus, birkemus og flagermus.
Efterfølgende er det meldt ud, at arbejdet alligevel må starte op på de steder, hvor der ikke findes disse såkaldte bilag-IV-arter.
- Jeg har fået at vide, at gravearbejdet begynder igen midt i juli, fortæller godsejer Stig Bille Brahe Selby, som på Rønningesøgaard ved Langeskov med næsten 2.000 meter lægger jord til en procent af den i alt 210 kilometer landbaserede strækning fra Varde i vest til Fakse Ladeplads i øst.
- Blot en folder
Selvom han og mange af de øvrige berørte lodsejere har haft besøg af ekspropriationskomiteen slog han på generalforsamlingen i Patriotisk Selskab forleden fast, at der ikke findes en aftale om hverken erstatning eller gæsteprincippet for gasrøret, som man som vært for den omdiskuterede gastransmissionsforbindelse kan eller skal foreholde sig til.
- Når vi spørger om erstatningsforholdene, henviser Energinet, som har ansvaret for projektet, blot til en folder, som er udarbejdet sammen med en række landboforeninger, hvis navne er opremset på første side. Heri står der intet om erstatningen for de enkelte lokaliteter, lyder det fra den østfynske godsejer.
Patriotisk Selskabs formand Peter Cederfeld de Simonsen er helt enig:
- På andre områder, som eksempel el-, kloak- og vandledninger eller cykelstier, findes der klare aftaler om, hvad man får i erstatning. Det findes ikke på gasledninger, og heller ikke for den kæmpestore Baltic Pipe lykkedes det at komme igennem med et acceptabelt niveau, da vi landboforeningsfolk holdt møder med Energinet på vegne af de berørte lodsejere om det praktiske i forbindelse med etableringen.
Politisk berøringsangst
Torben Povlsen, formand for Centrovice, var forud for projektet sammen med tre kolleger til tre møder med den daværende energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) for at få politisk fokus på kompensationen og få skabt bedre rammer for lodsejerne.
- Trods lydhørhed lykkes det ikke at få flyttet noget som helst hos Energinet gennem ministeren. Og den nuværende minister (energiminister Dan Jørgensen, red.) har ikke haft mulighed for at mødes med os, selvom han nu har været minister i to år.
- Det er helt urimeligt, at lodsejerne stilles dårligere, samtidig med at projekterne bliver så omfattende, ganske enkelt fordi lovgivningen ikke er fulgt med tiden. Jo større ulempen er, jo større skal erstatningen være, fastslår den fynske landboforeningsformand og må konstatere, at der i denne sag er en politisk berøringsangst.
Pinlige beløb
- Det er, fortsætter han, et storpolitisk projekt til 16 milliarder kroner, heraf omkring halvdelen på dansk jord, for at skabe stabilitet på energiområdet, hvis der bliver uro på det felt i Central- og Østeuropa. Det er som sådant fint nok, men så skal de bare behandle lodsejerne ordentligt.
Derfor beklager Torben Povlsen, at det ikke er lykkes at hæve erstatningsniveauet, så der kan laves frivillige aftaler for de berørte lodsejere. I stedet er der gennemført en ekspropriationsrunde, hvor det ender med, men formandens ord, pinlige små beløb i forhold til, hvad det betyder for lodsejerne.
- Det kan vort retssamfund simpelthen ikke være bekendt, fastslår Centrovice-formanden.