DEN TIDLIGERE STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen (V) var kendt for at sige: »Der er intet at komme efter«, hver gang en møgsag tårnede sig op. Poul Schlüter (K) fastslog, at der intet var fejet ind under gulvtæppet i hans regering. Og Danmarks nuværende statsminister har, må vi forstå på flere udtalelser, stort set aldrig sat en fod forkert. Det samme gælder hendes ministre.