Klimasamarbejdet: Den ene milliard forslår desværre som en skrædder i helvede
VI SKREV OM klima på denne plads i går. Vi gør det igen i dag. Og det er næppe sidste gang. Klima er blevet tidens altoverskyggende tema. Enhver handling, ethvert produkt, enhver tur i biografen, turen på restaurant, skiferien, sommerferien – alt vejes på klima-vægtskålen i dagens Danmark. Særligt fintfølende er Christiansborgs klimavægt. Den tager tusindedele af et kg CO2.
SET I DET lys giver det rigtig god mening, at Landbrug & Fødevarer nu har lanceret både et klimasamarbejde med regeringen og økologerne, og senest et særskilt klimaudspil sammen med Danmarks Naturfredningsforening. I dagens Danmark er man således tvunget til at erklære sig 100 procent på klimaets side. Og ikke stille ét eneste kritisk spørgsmål til den klimadagsorden, der kører overalt. Det er klima-totalitært ad Pommern til. For er man klimakritisk – selv med faglige argumenter i bagagen – fryses man helt og aldeles ude. Det er en tankevækkende tendens.
KLIMA-SKRIFTEN PÅ VÆGGEN har Landbrug & Fødevarer set. Og som en landmand glæder sig over i dagens avis, så er landbruget for en gang skyld fremme i skoene hér. Det krediteres da også vidt og bredt. En alliance med Danmarks Naturfredningsforening åbner døre ind i både vandværksforeninger og rød blok.
MEN DEN MILLIARD kroner, man nu nævner som startkapital, forslår som en skrædder i helvede. Der skal det 10-, 15-, eller 20-dobbelte til. Og de milliarder skal hive op af skatteborgernes lommer. Eller finansieres af landbruget selv via EU-støtten. Hos Bæredygtigt Landbrug tøver man derfor ikke med at sige, at klimaplanen aldrig bliver til noget. For pengene er der ikke.
IFØLGE DEN SIDDENDE miljø- og fødevareminister vil »den del« - altså finansieringen - komme senere. Det bliver dermed næppe på Ellemann-Jensens vagt, at der findes klimapenge til danske landmænd. Og det er måske også ret ligegyldigt, hvem der finder midlerne, bare de kommer.
VI KAN GODT frygte, at BL får ret i, at klimaprojektet og jordfordelingen aldrig rigtigt bliver til noget. Måske fordi der kan investeres 10-20 milliarder skattekroner i klimatiltag, der batter mere end udtagning af lavbundsjord. Men måske tager vi fejl. Sikkert er det imidlertid, at det ikke nytter noget at tage afstand fra klimadebatten. Det tema er så altdominerende lige nu, at landbruget er tvunget ud af busken. L&F’s klimaudspil sammen med DN er ikke uden knaster. Men det er et offensivt udspil, der taler ind i den tid, vi lever i. Og helt i tidsånden betyder det ikke så meget, om tingene er realistiske eller ej. Det handler i høj grad om at sende de »rigtige« klimasignaler.
