DET ER ET sundhedstegn, når ungdommen i et samfund gør oprør mod det etablerede system. Når de unge rusker op og gør opmærksom på ting i samfundet, der kan ændres. Uden ungdomsoprør så verden anderledes ud. Og det var næppe til det bedre. Men den aktivisme, der »praktiseres« i disse måneder rettet mod lovlige, danske, familieejede landbrug er ikke alene usympatisk. Den er i sit væsen psykisk vold mod landmandsfamilier. I første omgang dem, det går ud over. I anden fase rammes et helt erhverv. For hvem er det, der næste gang har aktivister gående ulovligt i stalde og på ejendomme? Ingen ved det. Og derfor er er dyreaktivisterne helt ude på et overdrev, hvor de udøver psykisk vold mod deres medborgere i landbruget. Og det må politikerne gribe ind overfor.    

FOR AT BEKÆMPE psykisk vold stemte alle Folketingets partier ja til at kriminalisere psykisk vold på lige fod med fysisk vold den 1. april 2019. Psykisk vold er nu kriminaliseret i straffelovens §243. For at betegne psykisk vold som strafbart skal der være tale om, at nogen bliver udsat for gentagne groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd – i en nær relation. Man kan ikke sige, at aktivister er i en nær relation til husdyrproducenter. Men politikerne bør inkludere den horrible aktivistadfærd, som rammer landbruget, i lovgivningen. Hvis de mener noget med loven.

DEN SOCIALFAGLIGE DEFINITION af psykisk vold lyder ifølge organisationen Lev uden Vold: »Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse«. 

DEN DYREAKTIVISME, SOM netop nu udspiller sig i Danmark, har netop til formål at begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse. Og lur os, om ikke der netop i dag, dagen efter Greenpeaces ulovlige og krænkende aktion hos familien Kjær Knudsen på Sjælland, sidder andre landmandsfamilier og tænker: Hvornår mon aktivisterne trænger ind på vores gård? Har vi ret heri, gør Greenpeace og lignende aktivister sig skyldige i noget, der på flere punkter lever op til definitionen på psykisk vold. Meget tyder på, at aktivisme blomstrer i disse år. Politikerne har et kæmpe ansvar for at værne landets borgere mod voldelig aktivisme, hvad enten denne vold er fysisk eller psykisk.