Faldende inflation i USA
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
USA’s økonomi viser positive takter samtidig med, at inflationen endelig viser et fald. Men det er stadig kun et lille skridt i den rigtige retning, og et rentefald har endnu lange udsigter, vurderer AgroMarkets i en analyse på www.agromarkets.dk.
Onsdag eftermiddag blev længe ventede data offentliggjort, og de viste, at inflationen på årsbasis er faldet fra 3,5 procent i marts til 3,4 procent i april i verdens største økonomi.
- Kerneinflationen, som ekskluderer de mere volatile energi- og fødevarepriser og derfor giver et mere præcist billede af inflationens virkning på samfundet, endte på 3,6 procent i april. Dette er lidt lavere end de 3,8 procent, der blev registreret i marts, skriver AgroMarkets, og tilføjer:
- Selvom disse fald matcher markedsforventningerne, er kerneinflationen stadig langt over den amerikanske centralbanks mål om stabile prisstigninger på omkring 2 procent.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































