Verdens vigtigste økonomi, USA, er på rette vej, lyder vurderingen fra flere økonomer.
Blandt andet har storbanken Goldman Sachs ændret sin prognose i forhold til risikoen for recession inden for de næste 12 måneder fra 25 procent til 20 procent.
Heller ikke ifølge to danske førende økonomer, som Børsen har talt med, er der grund til at gå og frygte recession.
Der er ikke turbulens forude på de finansielle markeder, lyder vurderingen fra blandt andet Thomas Harr, der er cheføkonom i Danmarks Nationalbank.
Den amerikanske centralbank har styr på økonomien og kan få inflationen under kontrol, lyder det.
Markedet har ellers været nervøst, siden en halvsvag jobrapport landede den første fredag i august.