USDA's seneste rapport forudser en stabil svinebestand i Canada i 2025, skriver Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for grisekød.
Produktionen og slagtningerne ventes at stige med 1 procent, og eksporten af smågrise til USA forventes at øges.
Eksporten af levende slagtesvin til USA vil derimod falde en smule. Efter et fald i det canadiske forbrug af grisekød i 2024 vil forbruget stabilisere sig i 2025.
Eksporten af grisekød til markeder som Japan og Sydkorea er steget i 2024, mens eksporten til Kina er faldet. USDA advarer dog om, at geopolitiske spændinger kan påvirke eksporten af grisekød i 2025.