Canada cementerer sin position som verdens største producent af rapsfrø i 2024 med 20 millioner ton. Den samlede globale produktion falder dog med 2 procent sammenlignet med 2023, med særlige udfordringer i EU og Kina, skriver AgroMarkets.
Ifølge en ny rapport fra det amerikanske landbrugsministerium USDA er Canada den største producent af rapsfrø i 2024, skriver analysefirmaet AgroMarkets.
Canada forventes at producere 20 millioner ton rapsfrø i år, hvilket er en stigning på 4,21 procent sammenlignet med 2023.