De europæiske landmænd kunne i første kvartal af 2025 notere sig en gennemsnitlig prisstigning på 2,6 procent på deres produkter sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser nye tal fra Eurostat.

Dermed er det andet kvartal i træk, at landbrugsproducentpriserne stiger – efter en længere periode præget af faldende priser. Udviklingen dækker dog over store forskelle produkt for produkt.

De er steget mest

Mælk, æg og korn er blandt de afgrøder og produkter, der har fået mærkbare prisløft: Mælk steg med 12,6 procent, æg med 10,7 procent og korn med 9,6 procent. Omvendt faldt priserne på olivenolie markant – hele 43,5 procent – mens også kartofler og svin gik tilbage med henholdsvis 13,4 og 11,2 procent.

Eurostats tal tegner et nuanceret billede af prisudviklingen i europæisk landbrug, hvor enkelte sektorer oplever fremgang, mens andre stadig er pressede. For producenterne understreger det behovet for fortsat fokus på omkostningsstyring og markedsudsving.

Finans