Oliepriserne faldt mandag morgen efter en voldsom stigning på 7 procent fredag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Brent-olie lå mandag formiddag 0,8 procent lavere med en pris på 73,65 dollars pr. tønde, mens det amerikanske WTI faldt 0,7 procent til 72,47 dollars. Begge typer havde tidligere på dagen midlertidigt lagt over 4 dollars til prisen, men gevinsterne blev hurtigt barberet væk.

Årsagen er, at weekendens israelske og iranske angreb ikke har påvirket olieproduktion eller eksportinfrastruktur.

- Så længe energiflowet ikke rammes, reagerer markedet begrænset, siger Harry Tchilinguirian fra Onyx Capital.

Iranske missiler har ramt Tel Aviv og Haifa, hvilket vækker bekymring blandt G7-landene, som fryger en eskalering.

Finans