Svag euro og vinterkulde holder hånden under hvedeprisen
Europæisk hvede vinder konkurrencekraft på verdensmarkedet, samtidig med at frost i nøgleområder fastholder en risikopræmie.

En svag euro og vinterkulde holder hånden under hvedeprisen og skaber et stabilt, men stramt marked i EU. Arkivfoto: Kasper Stougård
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Hvedepriserne i EU holder sig tæt på de højeste niveauer i flere måneder. En svækket euro har styrket konkurrenceevnen på eksportmarkederne og givet medvind på Euronext, hvilket opvejer presset fra lavere priser i USA.
Sådan lyder analysen fra AgroMarkets.
Markedet følger samtidig vinterkulden i USA, Europa og Sortehavsregionen. Indtil videre er risikoen for større frostskader begrænset, da sne beskytter afgrøderne flere steder. Det fastholder dog en vis risikopræmie.
I Tyskland og Polen meldes om hård frost, men uden udbredte vinterskader. Til gengæld udfordrer is og vanskelige transportforhold logistikken, hvilket dæmper leverancerne og får mange landmænd til at holde igen med salg.
For danske planteavlere betyder det et marked med solidt bundniveau. Et egentligt prisrally er endnu ikke i sigte, men balancen er strammet, og nye vejr- eller udbudsoverraskelser kan hurtigt løfte priserne yderligere.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































