God start på Åben Grusgrav i Ringe
Danish Agro Machinery Ringe har torsdag og fredag rykket et bredt udvalg af entreprenørmaskiner ud i Espe Grusgrav på Midtfyn. På førstedagen var Glenn Nielsen godt tilfreds med fremmødet og alle besøgende kan selv prøve maskinerne i grusgraven.

Espe Grusgrav ved Ringe danner torsdag og fredag rammen om Åben Grusgrav, hvor Danish Agro Machinery Ringe sammen med en række leverandører viser entreprenørmaskiner frem og giver de besøgende mulighed for selv at prøve dem i grusgraven. Foto: Kristine Lund Walsh
Espe Grusgrav ved Ringe danner torsdag den 7. og fredag den 8. maj ramme om Åben Grusgrav, hvor Danish Agro Machinery Ringe sammen med en række samarbejdspartnere viser maskiner og udstyr frem under de forhold, de er bygget til at arbejde i.
Allerede på førstedagen torsdag var der godt gang i grusgraven, hvor besøgende kunne gå tæt på både læssemaskiner, minilæssere, gravemaskiner, tiltrotatorer og andet udstyr – og ikke mindst selv få lov at prøve kræfter med maskinerne.
Glenn Nielsen, der er ansvarlig for entreprenørsegmentet hos Danish Agro Machinery i Ringe, var torsdag eftermiddag rigtig godt tilfreds med fremmødet.
- Vi har haft en god første dag med mange interesserede forbi grusgraven. Det betyder meget, at kunderne ikke bare kan se maskinerne, men også prøve dem i praksis, hvor de hører hjemme, lyder det fra Glenn Nielsen.
Maskiner i arbejde
Arrangementet finder sted i Espe Grusgrav på Assensvej 100 ved Ringe, hvor Danish Agro Machinery har samlet et bredt udsnit af maskiner fra blandt andet Case Construction og VM Loader.
Blandt læssemaskinerne kan de besøgende opleve Case 321, 521G, 721G og 821G, mens VM Loader er repræsenteret med modellerne 1026, 1036, 1040 og 1050.
På gravesiden er der ligeledes rig mulighed for at se og prøve forskellige maskinstørrelser – fra de mindre Case CX12, CX22 og CX25 til blandt andet CX60, CX90D, CX90E, CX145D, CX210E og CX250E. Flere af maskinerne er udstyret med tiltrotatorer og andet udstyr fra blandt andre Engcon, Rototilt og Compacttilt.
- Vi har taget mange maskiner med, og pointen med arrangementet er netop, at folk kan komme ud og mærke forskellen. Det giver noget andet end at stå og kigge på maskinerne på en plads, når man kan prøve dem i grusgraven, siger Glenn Nielsen.
Bred opbakning fra leverandører
Danish Agro Machinery Ringe står bag arrangementet, men forhandleren har også opbakning fra importøren S.D. Kjærsgaard samt en række leverandører og samarbejdspartnere.
Blandt de deltagende leverandører er blandt andre Engcon, Rototilt, Steelwrist, Compacttilt, JST, Leica Geosystems og Makin, som alle har grej og løsninger med til arrangementet.
Det betyder, at de besøgende ikke kun kan se maskinerne, men også få en snak om udstyr, opmåling, tiltrotatorer, skovle og øvrige løsninger til entreprenørbranchen.
Åbent igen fredag
Åben Grusgrav fortsætter fredag den 8. maj fra klokken 11.00 til 16.00. Her er der igen mulighed for at prøvekøre maskinerne og få en snak med både Danish Agro Machinery og de fremmødte leverandører.
Der serveres grillpølser og kolde drikkevarer i grusgraven.



































