Overskud blev vendt til tab for britiske griseproducenter
AHDB har beregnet et gennemsnitligt tab på 3,85 pund pr. gris i første kvartal 2026.

Arkivfoto
Britiske griseproducenter havde i gennemsnit negativ indtjening i første kvartal 2026.
Det viser beregninger fra den britiske brancheorganisation AHDB, skriver Landbrug & Fødevarer i Markedsnyt for grisekød.
Ifølge AHDB lød tabet i gennemsnit på 3,85 pund pr. gris, svarende til cirka 34 kroner pr. gris.
Omkostningerne steg i kvartalet til cirka 16,90 kroner pr. kilo slagtevægt. Det var omkring 20 øre højere end i fjerde kvartal 2025.
Samtidig faldt afregningsprisen markant til cirka 16,50 kroner pr. kilo slagtevægt. Det svarer til et fald på omkring 1,15 kroner pr. kilo i forhold til kvartalet før.
Det er første gang siden første kvartal 2023, at AHDB beregner negativ indtjening for britiske griseproducenter. Siden da har indtjeningen ligget mellem cirka 9 og 228 kroner pr. gris.
I fjerde kvartal 2025 havde producenterne ifølge beregningen et plus på cirka 88 kroner pr. gris.




































