Spredningen af H5N1 blandt malkekøer i USA har skabt øget alarmberedskab i Europa. Forsøg i Tyskland har vist, at virusgenotyper, der findes i Europa, kan smitte malkekøer, skriver Euractiv. Virusset er veletableret blandt Europas vilde fugle og rammer gentagne gange fjerkræbesætninger.

Den dominerende H5N1-variant blev første gang registreret hos opdrættede gæs i Kina i 1996. Siden har vilde fugle bidraget til spredningen til Europa, Afrika og Amerika. I juli blev H5N1 også rapporteret i Australien og New Zealand.

Smitte rammer bedrifter

Fra december 2025 til februar 2026 døde eller blev næsten 16 millioner stykker fjerkræ aflivet på smittede europæiske bedrifter. Frem til juni fulgte yderligere 6 millioner fugle.

De høje tal skyldes både dødelighed og veterinære regler om aflivning af hele flokke ved konstateret smitte.

Ifølge professor Thijs Kuiken fra Erasmus University Rotterdam kan smitten nå fjerkræbedrifter på flere måder. Det kan ske ved kontakt med vilde fugle omkring vand eller via forurening på køretøjers hjul og medarbejderes støvler.

Kvæg under overvågning

Virussets voksende værtsområde har også skabt opmærksomhed omkring pattedyr. Norge rapporterede i maj, at fugleinfluenza havde dræbt en isbjørn og en hvalros på Svalbard. En isbjørn i Alaska døde af sygdommen i 2023.

I USA har H5N1 siden 2024 spredt sig blandt malkekøer. EU's fødevaresikkerhedsmyndighed vurderer risikoen for, at den konkrete amerikanske genotype når Europa som meget lav. Tidligere i år blev der dog fundet antistoffer mod fugleinfluenza hos flere malkekøer i Nederlandene.

- Eksperimentelle infektioner af malkekøer udført af Friedrich Loeffler Instituttet i Tyskland har vist, at de genotyper, der i øjeblikket findes i Europa, let kan smitte malkekøer, siger Thijs Kuiken.

EU undersøger samtidig mulighederne for at øge vaccinationen mod fugleinfluenza. Frankrig har siden 2023 gennemført vaccination af ænder med effekt på begrænsningen af virusset.

FinansFugleinfluenza