Hedebølger udløser historisk krise i europæisk landbrug
Tørke og gentagne hedebølger presser høsten i flere europæiske lande. Grøntsager, korn, mælk og foder er ramt.

Ekstrem varme har ramt Europas landbrug bredt. Frankrigs majshøst ventes at falde med 35 procent, mens tørken også giver store tab i Italien (billedet) og Spanien. Arkivfoto: Jørgen P. Jensen
Europæiske landmænd står i en hidtil uset krise efter gentagne, kraftige hedebølger og omfattende tørke. Det skriver The Guardian.
I Frankrig ventes majshøsten at blive 35 procent mindre end i 2025 og lande på omkring 9 millioner ton. Samtidig melder grøntsagsproducenter om udbyttetab på mellem 25 og 100 procent for flere afgrøder.
Også husdyrbruget er presset. Franske mælkeydelser er faldet med 10-15 procent, mens høproduktionen ligger omkring 30 procent under gennemsnittet.
I Italien er cirka 60 procent af landbrugsarealet ramt af tørke. I Spanien ligger kornhøsten 24-49 procent under sidste års niveau i flere regioner, mens vinproduktionen ventes at falde med 20 procent.







































