Forbrugertilliden falder til ny bundrekord

Forbrugertilliden falder massivt og lander på -32,1 i september mod -25,1 i august.

- Tallet for september måned er det laveste niveau siden statistikkens start i 1974, og dermed lavere end under den anden oliekrise, finanskrisen og seneste pandemien, konstaterer Nykredit i en kommentar.

- Danskerne er generelt ramt på flere fronter. For ikke nok med, at flere danskere (end tidligere ventet) står til at skulle vinke farvel til deres job, så rækker pengene ikke så langt, når vi er nede i dagligvarebutikken, eller der kommer rudekuverter fra energiselskabet.

- I sidste ende betyder det lavere omsætning i danske virksomheder og dermed lavere aktivitet, men det er vigtigt at understrege, at den historiske sammenhæng mellem udviklingen i forbrugertilliden og privatforbruget kun været ganske svag, skriver Nykredit.

- Meget bedre bliver det ikke, når vi ser på danskernes lønfremgang, der i øjeblikket ligger historisk langt fra de generelle prisstigninger. Stort set alle danskere oplever derfor, at deres rådighedsbeløb falder markant i øjeblikket, og samtidig ser perioden med forhøjet inflation ud til at blive længere og længere. Det forventes dog fortsat, at danskerne vil vinde det tabte tilbage i løbet af cirka fire år, skriver Nykredit.

Læs også