Stor amerikansk producent lukker 37 bedrifter med svin

USA’s største producent af svin, Smithfield, vil lukke 37 sofarme i staten Missouri. Det skriver mediet pigprogres.net. 

Årsagen til nedlukningerne skal findes i negative markedsforhold og problemer med besætningens sundhed, fortæller en anonym medarbejder til et lokalt nyhedsmedie, ifølge Pigprogres.

Smithfield har angiveligt 132 virksomhedsejede gårde og 109 kontraktfarme i Missouri sammen med en lejet farm, otte fodermøller og et svinekødsforarbejdningsanlæg.

I juli 2021 lukkede virksomheden sit stiftende slagteri i byen, hvor det blev grundlagt for over 85 år siden, i Smithfield, Virginia. Smithfield blev i 2013 købt af Shuanghui International, Kinas største svinekødsproducent. Det på det tidspunkt største opkøb af en amerikansk virksomhed, som en kinesisk virksomhed har foretaget, nogensinde. 

Læs også