Tysk slagtesvinenotering er igen igen uændret
Den tyske slagtesvinenotering ligger fortsat på 2,33 euro pr. kg (17,36 kroner).

Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Den tyske slagtesvinenotering fortsætter, efter flere ugers stilstand, med at ligge på et uændret niveau, 2,33 euro pr. kg (17,36 kroner). Det skriver Danske Svineproducenter.
I denne uge mangler der en slagtedag på grund af Kristi Himmelfart. Slagteriernes efterspørgsel er derfor mindre end i en normal slagteuge med fem slagtedage. Udbuddet af slagteklare grise er således stort nok til den nuværende efterspørgsel, og det tyske slagtesvinemarked er i balance, oplyser producentforeningen.
På ISN’s grisebørs blev der kun solgt to partier til 2,41 euro (cirka 17,95 kroner) i fredags, og yderligere tre partier til 2,42 euro (cirka 18,03 kroner) i gennemsnit i tirsdags. Auktionsresultatet er altså henholdsvis 8-9 cent højere end den tyske notering, hvilket er typisk for det tyske slagtesvinemarked, og det tyder på en stabil situation, lyder det fra Danske Svineproducenter.
Alt i alt kan slagteklare grise fortsat afsættes uden problemer, men der mangler fortsat impulser på kødmarkederne. I de kommende uger er der yderligere to helligdage i Tyskland, nemlig 2. pinsedag (29. maj) og korpus kristi (8. juni; i de katolske delstater).
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































