To kategorier på den new zealandske mejeribørs, Global Dairy Trade (GDT), tog bemærkelsesværdige udsving på den seneste handelsdag, den 1. august. Det fremgår af børsens hjemmeside.
Samlet tog prisindekset et usædvanligt stort fald på 4,3 procent. Der blev solgt 32.613 ton varer. Her var det særligt sødmælkspulver (WMP), der trak nedad med et fald på hele 8 procent, til en pris på 2.864 dollars pr. ton.
Prisen på kernemælkspulver (BMP) gik dog i den modsatte retning og steg med hele 9,9 procent, til en pris på 2.207 dollars pr. ton. De resterende kategorier faldt alle en anelse. Cheddar faldt 1,4 procent, smør 0,7, mælkefedt (AMF) 0,5 procent og skummetmælkspulver 1,4 procent.
Lactose blev ikke udbudt på den seneste handelsdag.