Rusland taler om skjulte sanktioner

Foto: Pixabay
Ruslands mangel på skibe samt vestlige kornhandlere, der mister interessen for at handle med Moskva, bidrager til stigende omkostninger ved at transportere russisk hvede. Og det sker på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine er truende tæt på vitale forsyningsruter gennem Sortehavet.
Det skriver euractiv.com.
I juli måned lovede præsident Vladimir Putin at erstatte ukrainsk korn med russiske forsendelser til Afrika. Det skete efter Rusland i juli afsluttede kornaftalen, der tillod eksport af ukrainske råvarer.
Ukraines modsvar med havdroner på en russisk olietanker og et krigsskib ved den nærliggende Novorossiysk flådebase har tilføjet nye farer for søtransporten i Sortehavet.
Eduard Zernin, leder af Ruslands Union af korneksportører, kalder handlingerne for »skjulte sanktioner«, der kan føre til en stigning i fragt- og forsikringsomkostningerne for Rusland.
Dette vil afspejles i prisniveauet for hvede og andet korn på verdensmarkedet, fortalte Zernin til Reuters ifølge Euractiv