Store mængder korn, der udbydes fra andre lande, presser nu EU's eksport af hvede, skriver AgroMarkets.
Et af landene er Brasilien, der nu udbyder korn til attraktive priser.
Ifølge AgroMarkets er EU's faktiske eksport af hvede fra Europa til lande udenfor Europa i de første fire uger af sæsonen 2023/24 på 2,9 millioner ton, hvilket er 16 procent lavere end eksporten i samme periode sidste sæson.
De største mængder korn blev eksporteret af Rumænien med 752.000 ton, Bulgarien med 650.000 ton, Polen med 635.000 ton, Frankrig med 429.000 ton og Tyskland med 335.000 ton.