Kraftig stigning i polsk so-bestand

Efter flere års fald er der nu ved den seneste svinetælling fra december 2023 en kraftigt stigende bestand af søer i Polen, rapporterer internationale nyhedsmedier. Det skriver Landbrug & Fødevarer i sit Markedsnyt for grisekød.

Den polske avlsbestand skulle med 663.300 stk. være oppe med 11,9 procent i forhold til for et år siden. Og for bestanden af drægtige søer er der en stigning på 12,8 procent til 456.500 stk.

Den samlede bestand af svin rapporteres at være oppe med mere beskedne 1,6 procent til 9,77 millioner svin.

Meget tyder således på en kraftigt stigende polsk produktion af grise i 2024.

Læs også