Europæiske svinepriser: Den stabile trend holder

Det europæiske slagtesvinemarked er gået på stand-by, og slagtesvinenoteringerne er uændrede i de forskellige EU-lande, trods sommeren og grillsæsonen på vej.

Der ses ingen ændring i pristrenden for svinekød lige nu, hvor producenterne klager i hele EU over de stigende produktionsomkostninger. 

Ligesom i sidste uge udvikler levendemarkedet og kødmarkedet sig i modsatrettede retninger. Det overskuelige udbud af slagteklare svin i EU-landene er den prisunderstøttende kraft. Virkningen af den åbnede gastronomibranche og grillsæsonen kan imidlertid ikke kompensere for underskuddet i andre segmenter.  Det skriver Danske Svineproducenter i ugebrevet »Rundt i Europa«. 

En væsentlig prispressende faktor er Kinas indkøbsadfærd i EU. Som følge af dette trænger flere varer ind på det europæiske hjemmemarked. Først og fremmest er det spanske eksportører, som ifølge forlydender er undervejs med prisaggressive tilbud. Særligt slagterier med en høj eksportandel modsætter sig yderligere stigende indkøbspriser på slagtesvin.

Den sæsonmæssige prisstigning hos lederen af det europæiske prisfelt, Spanien, bliver således stoppet. De spanske slagterier konkurrerer fortsat om det faldende levendeudbud, som er sæsonmæssigt betinget. Slagtevægten er på det seneste faldet med gennemsnitligt 645 gram. Ifølge det spanske nyhedsmedie Mercolleida arbejder nogle slagterier kun fire eller 4,5 dag om ugen på gurnd af det meget lille udbud af grise.

God DC-afsætning til Asien

Heller ikke i Frankrig rækker impulserne fra åbningen i gastronomibranchen og det sommerlige vejr til en prisstigning. Det danske slagteri Danish Crown beretter om en forsat god afsætning til Japan og et konstant salg til Kina. Tiltagende udbudsmængder på det europæiske kødmarked bemærkes også dér. Dog er et langsommeligere eksporttempo fra Europa ikke usædvanligt om sommeren. 

Den tyske slagtesvinenotering holdt sig uændret på det lave niveau, set i europæisk sammenligning. Alligevel udøvede de tre store slagterier vha. huspriser fortsat pres på grise handlet uden kontrakt. De hollandske slagterier viser ingen tegn på at ville acceptere den lille noteringsstigning fra sidste uge. Også i Italien var der uenighed mellem producenterne og slagterierne om noteringen. Senest steg noteringen dér.

Læs også

Bedre vejr får den franske hvedehøst op i gear
Danish Crown Beef hæver notering med 50 øre
Rapsprisen er fortsat for høj set i forhold til hvedeprisen
Stor købsinteresse efter hvede – men hvor er sælgerne?
Nedbør i Frankrig giver massiv styrke til hvedeprisen
Hvedeprisen stiger med 18 procent i USA