Europæiske markeder for svin under pres
Et stærkt fald i svinenoteringen i Tyskland smitter af på de europæiske markeder generelt, oplyser Danske Svineproducenter i et nyhedsbrev.

Ændringen i afsætningsmarkederne på grund af den nuværende svage efterspørgsel fra Kina er stadigvæk en central udfordring for alle de europæiske svinekødseksportører. Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Det europæiske svinemarked viser i denne slagteuge faldende pristendenser, skriver Danske Svineproducenter i et nyhedsbrev. Oplysningerne har den tyske organisation Interessengemeinschaft der Schweinehalter Norddeutschlands (ISN) som kilde.
- Der er fortsat ikke udsigt til, at presset mindskes, og det massive pres fra det tyske marked overføres til andre europæiske lande. Alt i alt falder noteringerne i mange lande væsentligt, skriver Danske Svineproducenter, og tilføjer:
- Det generelt overskuelige levendeudbud dækker den moderate efterspørgsel. Senest lagde slagterierne i Tyskland igen fornyet pres på noteringerne. Dette væsentlige noteringsfald resulterede i prisfald i andre lande. Den hollandske notering fulgte med ned med et minus på 6 cent, og også i Belgien faldt slagtesvinenoteringen med 4 korrigerede cent.
Forventer positive impulser
Spanien må i øjeblikket afsætte flere varer på det europæiske marked, og derfor faldt den spanske notering for tiende gang i træk.
- Ændringen i afsætningsmarkederne pga. den nuværende svage efterspørgsel fra Kina er stadigvæk en central udfordring for alle de europæiske svinekødseksportører, konstaterer Danske Svineproducenter.
I Tyskland forventes positive impulser i markedet i takt med slutningen på sommerferien i flere og flere delstater.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































