De to landbrugsorganisationer »National Pig Association« (NPA) og »National Farmers Union« (NFU) har i et fælles brev til den britiske miljøminister beskrevet den nuværende situationen for britiske svineproducenter som forfærdelig, rapporterer Reuters bureau.

Producenterne lider såvel økonomisk som under følgerne af de mange udsatte slagtesvin, der ikke kan slagtes pga. mangel på arbejdskraft.

De to organisationer mener ikke, at ordningen med et midlertidigt nødvisum til 800 udenlandske slagteriarbejdere indtil nu har virket efter hensigten. De mener, at mindst 10 procent af bestanden er forsvundet i løbet af de seneste seks måneder. Og de forudser et endnu mere voldsomt fald..

I brevet opfordres regeringen til at indkalde branchen til et krisemøde, hvor man sammen kan finde løsninger på branchens udfordringer.

En talsmand fra regeringen oplyser til Reuters, at man forventer fremgang de kommende måneder mht. at få afviklet slagtekøen.

Finans