Kinas griseimport styrtdykker

Kinas import af svinekød er faldet med 64 procent i forhold til første kvartal 2021.

Det mest lukrative marked for dansk svinekød er på kort tid kollapset. Kinas import af svinekød er i årets første kvartal styrtdykket til blot 412.000 tons – et fald på 64 pct. sammenlignet med niveauet i første kvartal 2021.

Det viser nye opgørelser fra de kinesiske myndigheder, skriver Finans.dk. Det påvirker også de danske slagterier, som på kort tid har mistet størstedelen af salget i Kina, som gennem flere år ellers har sikret blandt andet Danish Crown en suveræn konkurrenceevne. 

Slagteriernes eksporteventyr i Kina tog sin begyndelse i 2019, da et voldsomt udbrud af svinepest på få måneder udraderede en stor del af landets svinebestand. Sygdommen kostede op imod 200 millioner kroner grise livet, og efterlod Kina med et enormt stort behov for import.

En situation, der nu har ændret sig, og der er intet, som tyder på en snarlig bedring i det kinesiske marked. Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, har offentliggjort en prognose, som indikerer, at Kinas import i år vil falde yderligere knap 20 procent. 

- Lige nu står eksporten til Kina stille for alt andet end biprodukter (tæer, haler etc.). I den nærmeste fremtid bliver det næppe Kinas import, der kommer til at løfte de danske slagteriers konkurrenceevne. Intet tyder på, at landet for alvor bliver en stor spiller på verdensmarkedet i 2022, selv om udsigterne for andet halvår er lidt lysere, vurderer markedsanalytiker Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer, over for Finans.dk.

Læs mere om Danmark saneres for PRRS

En samlet dansk svinebranche er gået sammen om en national plan for at reducere forekomsten af PRRS blandt danske grise. Men hvad er det egentlig, og er det muligt helt at udrydde den smitsomme sygdom?

Læs mere her

Læs også