Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
I både nationale og internationale sammenhænge er markedet for okse- og kalvekød inde i en rolig fase. De aktuelle markedsvilkår gør, at Himmerlandskød med virkning fra uge 36 sænker noteringen med 0,50 kroner pr. kg på alle kategorier på nær køer over 42 måneder, der sænkes med 0,30 kroner pr. kg.
Det skriver virksomheden i en ugentlig markedsberetning torsdag.
Indenfor detailhandlen er der hovedsageligt en efterspørgsel på hakket oksekød og udskæringer til dagligdagsmad.
Når det kommer til eksporten til Sydeuropa, centrerer handlen sig omkring for- og bagfjerdinger, hvor kunderne langsomt genopbygger lagrene efter ferieperioden.
En svag handel gør sig fortsat gældende på det europæiske marked for huder samt plusprodukter, herunder bl.a. levere, hjerter og tunger.
Himmerlandskød slagter i denne uge 2.950 dyr på slagteriet i Aalestrup.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. oktober 2026
9 min · 16. oktober
Usikre kvælstoftal presser markplanerne, og partier åbner for udsættelse. Samtidig falder andelen af økologisk og velfærdsmærket svinekød hos Coop.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.