Som bekendt blev den såkaldte kornaftale mellem Ukraine og Rusland ikke forlænget i sommer. Alligevel har der været tale om fremgang i den ukrainske eksport af afgrøder og fødevarer i december måned.
Ukraine eksporterede samlet set 4,8 millioner ton afgrøder og fødevarer i december måned. Det skulle ifølge eksperter, der er tæt på situationen i det krigsramte land, være den største eksport af afgrøder og fødevarerelaterede produkter, siden den russiske invasion af landet den 22. februar 2022.
Dette også til trods for, at Rusland ikke har været villig til at forlænge den såkaldte kornaftale, der ellers blev indgået efter krigens begyndelse med hjælp fra FN og Tyrkiet.