Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Stemningen på det tyske slagtesvinemarked bliver ikke bedre. Udbuddet er lille, men alligevel tilstrækkeligt til at dække slagteriernes efterspørgsel.
I begyndelsen af ugen begyndte markedet at stabilisere sig, og alle markedsinteressenter accepterede prisniveauet efter den markante nedjustering af den tyske slagtesvinenotering i onsdags.
De dårlige vejrudsigter for de kommende dage ødelægger imidlertid forhåbningen om en stigende efterspørgsel efter grillartikler. Desuden mangler man en slagtedag i denne uge, fordi den 1. maj er en helligdag i Tyskland.
Alt i alt har den tyske omsætterorganisation derfor ikke andre muligheder end at sænke den officielle tyske slagtesvinenotering igen, denne gang med 5 cent (37 øre), skriver Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.