Ny handelsuro forøger de nedadrettede risici for europæisk vækst – det får ECB til at love uændrede renter mindst et år frem.
Sådan lyder i korte træk konklusionen ifølge Nykredit på torsdagens rentemøde i den europæiske centralbank ECB. Tidligere har ECB »kun« lovet uændrede renter frem til nytår.
- Med rekordlave lave renter og bekymringer om, hvorvidt de nuværende minusrenter har negative sideeffekter ved at stække bankers profitabilitet og udlånsvillighed, så er det begrænset, hvad ECB har at skyde med. Men centralbanken bruger trods alt det, som den har at gøre med. Det virker på alle måder fornuftigt, lyder Nykredits kommentar, og tilføjer:
- ECB ser stigende risici på nedsiden ikke mindst fra den politiske udvikling i USA. Draghi (centralbankchefen, red.) udtrykte direkte på mødet, at stigende protektionisme er en oplagt risiko for væksten i verden og Europa. Det kan man ikke rigtigt være andet end enig med ham i. Det synes ret oplagt, at Trumps villighed til at bruge protektionisme ikke bare i handelsforhandlinger eller til at vinde handelskrige, men nu også som middel i relation til grænse-/immigrationspolitikken, gør den risiko mere alvorlig.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. oktober 2026
9 min · 16. oktober
Usikre kvælstoftal presser markplanerne, og partier åbner for udsættelse. Samtidig falder andelen af økologisk og velfærdsmærket svinekød hos Coop.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.