Guldet stiger i pris igen
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Udsigten til, at den amerikanske nationalbank, US Federal Reserve, vil stimulere økonomien i det coronahærgede land, fik tirsdag priserne på guld til at stige med 0,3 procent på børsen i Chicago.
Det skriver Reuters Bureau. De enorme vanskeligheder, der har kostet tusinder af døde samt har lammet USA rent økonomisk med millioner af arbejdsløse, har været medvirkende til, at prisen på guld er for opadgående.
Således steg prisen på en unse guld med 0,3 procent tirsdag til 1.701,44 dollars, mens guldfuturen steg med en halv procent til 1.706,80 dollars pr. unse (28 gram).
Senere denne uge forventes nationalbanken at melde ud, i hvor høj grad de planlægger at stimulere økonomien, blandt andet ved hjælp af at opkøbe obligationer på markedet for første gang nogensinde.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































