Soja stjal fokus

Sojakomplekset faldt tirsdag, fordi fondene nedbragte deres købte positioner inden Thanksgiving.

- Sojaskråen brød ned gennem 300 dollar på de to nærmeste kontrakter og er dermed tilbage i det gamle handelsinterval i 290-300$. Sojabønnerne handler på vigtige støtteniveauer i overkanten af 8,80 dollar pr. bushel, og er tilbage på samme niveauer som inden en delaftale, fase 1, første gang blev luftet. De amerikanske sojabønner og skrå er under pres, i takt med at slutbrugerne begynder at være velafdækket et stykke ind i 2020, og afdækning på de lidt længere terminer når ind i den nye sydamerikanske høst, hvor præmierne er mere attraktive, i takt med at vejret i stigende grad udvikler sig favorabelt, skriver Jyske Bank i sin daglige afgrødekommentar.

Banken vurderer, at et sydamerikansk vejrmarked og/eller en handelsaftale mellem USA og Kina er nødvendigt for at stoppe den negative stemning.

 

Læs også