Første arbejdsdag for Pöttinger-profil
Pöttinger har ansat Martin G. Paulsen som salgsansvarlig for Pöttinger i Danmark.

Martin G. Paulsen er tiltrådt som salgsansvarlig for Pöttinger i Danmark og havde første arbejdsdag på Roskilde Dyrskue. Foto: Per Jørgensen
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Martin G. Paulsen har et grundlæggende kendskab til landbrug og er uddannet som jordbrugsteknolog. Med den uddannelse i bagagen har han valgt at søge nye udfordringer og er tiltrådt stillingen som salgsansvarlig for Pöttinger i Danmark.
Martin G. Paulsen, der er 44 år, har over 15 års erfaring i nationalt og internationalt salg, blandt andet fra gartnerisektoren.
- Martin er ansat til at bidrage til at styrke vores fremgang samt positive udvikling i Danmark, og vi glæder os til at få ham med på vores i forvejen stærke team, siger Lars Andreasen, general manager, Pöttinger Scandinavia, og tilføjer:
- Vi får en medarbejder, der kommer med nogle salgsværktøjer og erfaringer, som vi uden tvivl kan drage nytte af fra første dag.
Og første dag – det var faktisk på Roskilde Dyrskue.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































