Amazone styrker nu deres brand ved at føre de grønne og orange farver igennem på alle produkter i programmet.
Det er efterhånden fem år siden, at Schmotzer Hacktecknik blev en del af Amazone Group, og radrenserne er indtil nu blevet leveret i den oprindelige kombination af blå og orange. Men nu markerer Amazone, at samarbejdet med Schmotzer når et nyt niveau. Fremover bliver radrenserne nemlig leveret i Amazones bemærkelsesværdige grønne og orange farver.
I løbet af denne proces vil Schmotzer-brandet også blive overført til Amazone-brandet. Dette vil visuelt fremhæve tilhørsforholdet til Amazone Group samt understrege synergien til dens produktion af landbrugsredskaber.
Denne relancering af radrenserne skal hjælpe med at markedsføre udstyret endnu mere succesfuldt - især internationalt. Man satser på en markant højere globale genkendelsesværdi af den grønne og orange farvekombination under Amazone-brandet.
Farveskiftet sker som en del af Amazones branding-strategi, og det samme gør sig gældende for maskinerne til såkaldt »groundcare«, som indtil nu er leveret til kommuner og entreprenører i beige og grøn.
Styrket identitet
Amazone Group har med succes været repræsenteret på groundcare-markedet i over 40 år. Sortimentet af bugserede og selvkørende klippere/opsamlere dækker en bred vifte af anvendelsesmuligheder, fra vertikalskæring og græsslåning til opsamling af blade. De nye friske grøn-orange farver giver ikke blot maskinerne en iøjnefaldende visuel forandring, men også nye dynamiske linjer i sit design.
Amazone fortsætter med farveskiftet standardiseringen af sine forskellige varemærker inden for de forskellige afdelinger i virksomheden. Alle produktlinjer vil på den måde matche det veletablerede farveskema for Amazones landbrugsmaskiner, som i mange lande er beskyttet under varemærkeloven. Målet er at styrke den samlede virksomheds identitet i hele koncernen.
Der vil være en overgangsperiode i begge afdelinger, hvor både groundcare-maskiner og radrensere vil blive vist på messer og solgt i deres nuværende farver. Det ser Amazone dog ikke som en ulempe, da niveauet af teknologi og funktionalitet i udstyret forbliver uændret.