Under udarbejdelse af skovkortet for en nyplantning af et skovstykke for Kirkbi må skovfoged Anders Brøgger tage højde for, hvordan arbejdet i skovene foregår om 50-100 år.
Enhver kommende skovejer har naturligvis sine synspunkter og politikker for den nye skov, der skal rejses, herunder forhold som artssammensætning, biodiversitet, klimaeffekt, pleje og pasning samt den eventuelle anvendelse af træet i en fremtid, ingen kender i detaljer.
Det samme har naturligvis det omgivende samfund, der på et givet tidspunkt skal tage stilling til skovrejsningen, tydeligst ved de tilskudsbetingelser, der er for skovrejsning.
Vil du læse mere?
Kære læser, denne artikel fra Effektivt Landbrug er låst.
Kvalitetsjournalistik kræver research, ekspertise og adgang til relevante kilder.
Men vi vil rigtig gerne tilbyde dig et digitalt abonnement i 30 dage for kun 30 kroner.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
29. september 2026
9 min · I dag
Bankernes ESG-spørgsmål, strid om byggestop for grise, tilskud til miljøteknologi og ny viden om udsætning af Holstein-køer.
Skovfoged Anders Brøgger (tv) har udarbejdet skovkortet og mappens matrixer for plantearbejdet i den nye skov. Her sammen med Bo og Inger Christensen fra Lille Sønderup Skovservice i Videbæk, der forestår plantningen. Foto: Bøje Østerlund
På denne plan kan den præcise rækkefølge af plantningen samt de anvendte arter og deres proveniensbetegnelse (plantepasset) ses. Der udarbejdes en individuel og detaljeret plan for plantning af ethvert skovstykke. Kilde: Skovdyrkerne Vest.