Danmarks første Fendt 314 FendtOne leveret
TBS i Starup har leveret den første Fendt 314 FendtOne-traktor i Danmark til Nebbegaard Gods ved Børkop. Den nye Fendt på godset erstatter to ældre traktorer.
Den smidige og veludrustede traktor skal udføre en lang række opgaver med pleje af engarealer, brak- og naturarealer og mindre markarbejde. Den kommer også til at arbejde i ejendommens skove med skovvogn og levere trækkraft til blandt andet en 16 tons Krampe-entreprenørvogn i forbindelse med ejendomsrenoveringer og vedligeholdelse.
Kort sagt den avancerede Fendt kommer til at arbejde som en fleksibel allroundtraktor i ekstremt naturskønne områder langs Randers Fjord. Og den får travlt, for den skal erstatte to ældre Ford/New Holland-traktorer på ejendommen.
Nogle vil måske mene, at det er unødvendig luksus at anvende den avancerede Fendt-traktor til allround-opgaver, men det er Johs. Andersen ikke enig i.
Flere er taget hjem
- Vi driver vores forretninger og stedet her med fokus på kvalitet. Og ligesom vores kunder sætter pris på den bedste rådgivning og høje service i vores EDC-Domus butikker, så nyder vi selv at arbejde med det bedste her på ejendommen. Så vi har kigget os grundigt om efter den bedste traktor i klassen. Og det er efter min mening en Fendt 314 FendtOne, siger Johs. Andersen.
Kunderne skal selv prøve at sidde i førersædet og lege med terminaler, betjeninger og indstillinger for helt at forstå alle de nye features og deres muligheder, FendtOne-traktoren byder på, siger Martin Geiser fra TBS i Starup og fortsætter:
- Vi har fået de første hjem til vores TBS-afdelinger rundt om i Jylland, så kunderne kan bare kigge ind, hvis de vil prøve. Vi kan desværre ikke være med i kabinen lige nu, men vi kan stå udenfor og guide dem igennem det hele, slutter han.
pj






































