Valtra lancerede i dag på et digitalt pressemøde seks femtegenerationstraktorer i A-serien.
Syv nye Valtra-traktorer i A-serien, der kommer på markedet til foråret, blev i dag præsenteret på et digitalt pressemøde på Valtra-fabrikken i Finland.
De nye femtegenerationstraktorer i A-serien tilbydes i tre kategorier og spænder i hk-segmentet fra 75 til 135 hk og alle traktorerne leveres med Stage V-motorer.
Valtra A-serien, der to gange har modtaget prisen »Machine of the Year«, nemlig i 2017 og i 2019, går nu ind i sin femte generation. Valtras A-serie er nu tilgængeligt med mange nye funktioner i forhold til den tidligere A-serie.
Modelserien består fortsat af syv modeller, der alle findes som såkaldte GL-modeller, der er udstyret med en brugervenlig mekanisk transmission. Den populære model med 105 hk og 115 hk findes også med en 4-trins Powershift-transmission. I HiTech 4-modellerne styres trans¬missionen elektronisk. Alle traktorer i A-serien leveres med Valtras vendegearstransmission, inklusive den integrerede håndbremse.
600 timers serviceinterval
- Det er på mange måder blevet endnu mere effektivt og behageligt at køre og betjene A-serien. Adskillige af modellerne har Powershift-gear, frontlæsserarmlænet er også blevet opgraderet på GL-modellerne, de 4-cylindrede modeller har 5 hk mere end før og serviceintervallet er blevet forlænget til 600 timer, fortæller Product Marketing Specialist Marko Ojalehto, som har ansvaret for den nye A-serie.
Over halvdelen af traktorerne i A-serien er udstyret med en frontlæsser, når de leveres fra fabrikken. Mange af opgraderingerne er også blevet designet til at gøre frontlæsserarbejdet endnu nemmere, for eksempel med Powershift-gear og opdateret betjeningsarmlæn, som man kender det fra HT4-modellerne.
Flere Powershift-gear
Fremover vil de 3-cylindrede motorer A75-A95 kunne leveres med HiTech 2-transmissionen med Powershift. Det vil betyde mere effektivt markarbejde, og det vil muliggøre vejtransport ved lavere motorhastigheder. HiTech 2-modellerne har en transmission med 24 fremadgående og 24 bagudgående hastigheder. Derudover kan alle modellerne i A-serien udstyres med Creeper (krybegear), der reducerer den laveste hastighed til omkring 100 meter i timen.
Motorkraften er blevet øget med 5 hk på de 4-cylindrede modeller og svarer nu til modelbetegnelsen. Alle motorerne overholder Stage V-emissionsstandarderne og er nu udover SCR-indsprøjtning også udstyret med et dieselpartikelfilter (DPF), uden udstødningsgasrecirkulering (EGR). Motorhastighed og -kraft kan nu styres endnu mere præcist takket være en ny gaspedal. Ved at øge serviceintervallet fra 500 til 600 timer falder omkostningerne, samtidig med at mængden af produktiv arbejdstid stiger.