På et netop afholdt pressemøde lancerede Claas-koncernen en ny opdateret Arion 400-traktorserien, som har fået nyt design, ny topmodel, Power Management (CPM), bedre komfort og flere valgmuligheder.
Claas har udstyret Arion 400-traktorerne med en række nye features, der markerer introduktionen af traktorseriens nye Stage V-emissionsstandard. Serien indeholder nu syv modeller, der spænder fra 90 til 155 hk med CPM (boost-funktion) i overensstemmelse med ECE R120. Det betyder, at flagskibsmodellen Arion 470 har en maksimal ydelse på 155 hk og et drejningsmoment på 631 Nm.
Alle modellerne fra den mindste Arion 410 og op til topmodellen Arion 470 leveres med 4,5 liters firecylindret Fiat Powertrain-motor, der indeholder den nyeste fireventilsteknologi og turboladere fra Arion 430 og opefter, der også er udstyret med en wastegate.
Stage V-efterbehandlingssystemet renser udstødningsgasserne ved hjælp af en effektiv kombination af SCRoF-teknologi (Selected Catalytic Reduction on Filter) og en dieseloxydationskatalysator (DOC). Det betyder, at motorerne har et lavt brændstofforbrug og lavt AdBlue-forbrug. Brændstoftankene er fra 140 til 190 liter og AdBlue-tankene er fra 17 til 22 liter, der er nok til lange arbejdsdage.
Smidig og robust
Fra Arion 430 og opefter tilbyder Claas nu to forskellige PowerShift-transmissioner. Quadrishift-transmissionen, der er standard på Arion 410 og 420 er en 16 gange 16 transmission, opdelt i fire områder med hver fire hastigheder. Hexashift-transmission er en 24 gange 24 transmission med seks PowerShift-hastigheder. Begge transmissioner leveres med et krybegear ned til 150 meter i timen.
Akselafstanden på Arion 410 og 420 er på 2,49 meter, mens Arion 430 til Arion 470 har en akselafstand på 2,53 meter. Det sammenholdt med en forhjulsstyringsvinkel på op til 55 grader giver traktorserien en meget høj manøvredygtighed, som er assisteret af et nyt styringssystem, der giver automatisk firehjulstræk.
Den fuldt integrerede frontlift og fabriksmonterede frontlæsser kan begge styres af multifunktionshåndtaget. Totalvægten er 8,5 ton på Arion 410 og 420 og ni ton på resten af traktorserien. Hydraulikpumpen leverer op til 150 liter pr. minut og ved 1.600 motoromdrejninger leverer hydraulikpumpen 110 liter pr. minut.
Mange valgmuligheder
Ligesom sine forgængere kan den nye Arion 400-traktorserie konfigureres på forskellige måder, så den passer til et hvert behov. Proactiv-forakselophæng, mekanisk to-punkts førerhusophæng og forskellige sædemuligheder er tilgængelige for yderligere at øge førerkomforten. Både for- og bagophæng og Claas frontlæssere er udstyret med vibrationsdæmpning.
Standardudstyret til førerhuset kan opgraderes med CIS- og CIS+-pakkerne. Begge pakker inkluderer de 14 funktioner i multifunktionshåndtaget i højre armlæn og en jobmonitor i højre A-søjle, som i CIS+-versionen leveres med et CIS-display med høj kontrast som standard (ekstraudstyr til CIS-versionen). CIS+-versionen har også elektrohydrauliske kontrolkredsløb.
Alle Stage V-Arion 400-traktorerne kan leveres med fabriksmonteret Claas GPS-styring, som er styret via S7-terminalen. Forskellige RTK-korrektionssignaler kan vælges ud over Satcor og Ommistar.
Overblik over Claas Arion 400-traktorserien:
Modelbetegnelse
|
ARION 410
|
ARION 420
|
ARION 430
|
ARION 440
|
ARION 450
|
ARION 460
|
ARION 470
|
Motor
|
FPT 4,5 liter, 4-cylindret, Stage V
|
Ydelse
|
90 hk
|
100 hk
|
115 hk
|
115 hk
|
125 hk
|
135 hk
|
145 hk
|
Maksimum CPM
|
-
|
-
|
-
|
125 hk
|
135 hk
|
145 hk
|
155 hk
|
Maks. drejningsmoment
|
405 Nm
|
434 Nm
|
505 Nm
|
539 Nm
|
573 Nm
|
615 Nm
|
631 Nm
|
Transmission
|
QUADRISHIFT 16/16; vælg krybeudstyr
|
QUADRISHIFT 16/16 eller HEXASHIFT 24/24; valgfri krybeudstyr
|
Akselafstand
|
2,49 meter
|
2,53 meter
|
Løftekapacitet
|
4,8 ton
|
5,2 til 5,3 ton
|
Totalvægt
|
8,5 ton
|
9 ton
|