4,3 ton i 7,5 meters højde

Massey Ferguson lancerer seks nye teleskoplæssere i en ny generation af TH-serien med en maksimal løftekapacitet på 4,3 ton og en løftehøjde på 7,5 meter.

Kabinen på de nye MF TH-teleskoplæssere afspejler det nye Massey Ferguson-design, der blev introduceret på MF 8S-traktorerne. Nyt førersæde, nyt joystick, der giver ubesværet betjening af hydraulik og transmission, nyt display med en række driftsinformationer samt en række andre features.

Seks nye Massey Ferguson teleskoplæssere i TH-serien introduceres nu med et helt nyt førerhus plus en række væsentlige ændringer, som forbedrer komfort, drift og produktivitet.

Det drejer sig om en ny generation af MF TH-teleskoplæsserserien, som starter med en semikompakte MF TH 6030 og fortsætter op til flagskibsmodellen MF TH 8043, der har en løftekapacitet på 4,3 ton og en løftehøjde på 7,5 meter. Denne model kan monteres med en skovl på 3.500 liter.

- MF TH-teleskoplæsserne leverer høj ydeevne, produktivitet og manøvredygtighed. De nye MF TH-teleskoplæssere er ikke bare en opgradering, det er en helt ny teleskoplæsser, vi lancerer, siger Thierry Lhotte, vicepræsident og administrerende direktør for Massey Ferguson i Europa og Mellemøsten.

Design fra MF 8S-traktorseien

- De nye MF TH-læssere afspejler det nye Massey Ferguson-design, som blev introduceret på MF 8S-traktorerne, hvor føreren fik væsentlige ændringer i førerhuset med blandt andet vores berømte MF Power Control-håndtag, som bruges på alle Massey Ferguson-traktorer. Det er nu standard på TH-teleskoplæsserne, der giver bedre betjening med venstre hånd, forklarer marketingdirektør for Massey Ferguson Francesco Murro.

Foruden et nyt førersæde er der også et nyt joystick, der giver ubesværet betjening af hydraulik og transmission, mens et nyt display giver en række driftsinformationer, blandt andet automatiske parkeringsbremser, indstilling af højde og hydraulisk kontrol som letter betjeningen af læsseren.

Alle modeller er udstyret med en firecylindret Stage V-motor med en effekt på 135 hk på modellerne MF TH 6534, MF TH 7038 og MF TH 8043, mens resten af modellerne leveres med en 100 hk motor.

Læs også