En lidt skæv geschæft. Sådan beskriver Peter Kjeldsen den virksomhed, som han for 15 år siden vendte hjem til og for tre år siden overtog i et generationsskifte fra sin far.

- Vi kan lidt af hvert, men standardopgaver, gør vi det ikke så meget i, siger Peter Kjeldsen, der driver Haslundkær Maskinstation ved Randers.

Her bliver opgaver med sprøjtning, såning, kalkkørsel, høst og jordbearbejdning kombineret med diverse entreprenøropgaver, vintertjeneste og juletræer fra plantning til pakning – her oparbejder maskinstationen årligt mellem 25 og 30.000 træer. Desuden skal der presses og køres omkring 5.000 bigballer i laden hvert år.

- Og så kom jeg til at købe en vejhøvl først på året, og vi står for sprøjtning af cykelstierne i Syddjurs Kommune, hvor vi kører rundt med en ATV. Vi klarer mange opgaver, men græs og gylle gør vi det ikke rigtig i. Hvis det skal lugte af lort, skal der være penge i det. Og vi har ikke mange kvægfolk her i området, så der er simpelthen ikke nok timer for os. Derfor foretrækker jeg også kloakker frem for gylle, fastslår maskinstationsejeren.

- Vi har heller ikke gjort det i græs, siden Taarup-finsnitteren røg ud engang i 90’erne, og da jeg kom hjem for 15 år siden, var det første, jeg gjorde at skyde gyllevognen og købe en juletræspakker i stedet. Den var billigere i anskaffelse, kører flere timer og vi tjener at halv gang mere for hver time, den kører end vi gjorde med gyllevognen, fortæller Peter Kjeldsen, der sammen med sin far, Niels Kjeldsen inviterer til maskinstationens 50 års jubilæum fredag den 2. juli.

Købte presser for konfi-penge

Det er dog ikke kun de sidste 15 år, Haslundkær Maskinstation har været lidt anderledes end så mange andre maskinstationer, hvor netop gylle og græs ofte er et af de store omdrejningspunkter.

Der var nok ikke mange, der havde spået maskinstationskørsel som Niels Kjeldsens karrierevej, da han som 12-årige mistede sit ene ben i en mejetærsker-ulykke. Ulykken havde dog på ingen måde taget lysten til at arbejde med maskiner fra den unge kronjyde, der et par år senere investerede næsten alle sine konfirmationspenge i en ballepresser.

- Jeg fik 6.600 kroner til min konfirmation, og mandagen efter kørte vi til Skive, hvor min bror havde fundet en presser til 6.000 kroner. Så kørte vi ellers rundt og pressede halm og slog græs, fortæller 69-årige Niels Kjeldsen, der sammen med broderen, Kresten Kjeldsen fem år senere grundlagde Haslundkær Maskinstation.

- Der er nok ikke mange andre, der kunne finde på noget så tosset som at starte en maskinstation efter at have fået benet kørt af af en mejetærsker. Men det har altid været det, jeg ville, fortæller Niels Kjeldsen.

Fatter hjælper stadig til

Selvom sønnike har overtaget butikken, er Niels Kjeldsen stadig fast inventar i maskinerne.

- Fatter hjælper stadig en hel del til, og selvom han bliver noget vrøvlet, når han sidder 14-15 timer i traktoren, så har jeg fundet ud af, at jeg altså ikke skal bestemme, hvornår han trænger til at blive afløst, fortæller Peter Kjeldsen, der også ser sin 77-årige farbror tage en tørn fra tid til anden.

- Kresten er i hvert fald med ude at køre riven hvert år. Når han kommer ud i traktoren, er han mere rask end resten af året. Selv lægen har sagt, at det er godt for ham – det fik han at vide en dag, han havde glemt sin lægeaftale, fordi han skulle ud at køre. »Bare kør videre, det er godt for psyken. Så kan du bare komme forbi i morgen«, sagde lægen, husker Peter Kjeldsen, der også har sine ældre familiemedlemmer som faste chauffører, når den gamle skårlægger fra 1986 skal en tur ud i rapsen.

- Vi andre gider ikke køre i den, griner Peter Kjeldsen, der flere gange har overvejet, om ikke det var tid til at skifte skårlæggeren ud med mere tidssvarende maskineri, men endnu ikke har fundet noget, der kan klare opgaven lige så godt uden en anskaffelsespris, der er umulig at hente hjem igen.

50 års vintertjeneste

Mens skårlæggeren er ved at være klar til sin 36. sæson, er der noget hyppigere udskiftning i den øvrige maskinpark, hvor der er brug for godt med hestekræfter for at få noget ud af den lerede jord i området.

- Der skal noget solidt grej til at klare sig her, og der skal mindst 200 heste foran en femfuret plov, hvis man vil komme nogen vegne, fortæller han.

- Samtidig betyder lerjorden, at det er svært at drive et rigtig stort landbrug her, da man kun har kort tid til at klare arbejdet. Man har ikke samme vindue, som andre steder, forklarer Peter Kjeldsen, der derfor ser entreprenøropgaverne og ikke mindst vintertjenesten som en måde at udnytte maskinparken på.

Mens det er anden generation på maskinstationen, der har udbygget entreprenørdelen til at fylde cirka lige så meget som landbrugsarbejdet i forretningen, har vintertjenesten altid været en del af indtægtsgrundlaget.

- Det var under snestormen i 1971, jeg begyndte at køre for Randers Kommune, og det har vi gjort lige siden, fortæller Niels Kjeldsen, der dermed har kørt 50 sæsoner for kommunen.

Ligesom lerjorden, stiller vintertjenesten også krav til materiellet.

- Det er en opgave, der er hård ved grejet. Derfor er det heller ikke en opgave, man tager for kun lige at tage et par timer. Hvis man skal i gang med salt og så videre, skal man gøre det fuldt ud. Den store traktor kørte da også 250 timer med salt sidste vinter, fortæller Peter Kjeldsen.

Medarbejdere kommer af sig selv

Udover sin far har Peter Kjeldsen to fastansatte, mens der bliver lejet folk ind i de travle perioder.

Der har tidligere været flere ansatte på maskinstationen, men det handler om at finde balancen, forklarer indehaveren.

- Da der var flest her, var der syv-otte ansatte, men så begynder det at blive skævt. Man har ikke tid til at lave papirarbejdet og man har ikke råd til at holde sig helt væk fra maskinerne. Derfor må man vælge, om man vil have den størrelse, vi har nu eller krydse 10 mand og så dedikere sig til kontoret.

Om maskinstationen skal blive i sin nuværende størrelse eller på et tidspunkt vokse over de 10 ansatte, tør hverken Peter eller Niels Kjeldsen spå om.

- Det afhænger i høj grad også om at få de rigtige folk til rådighed. Har vi pludselig det, kan det da godt være, at vi bliver større, men lige nu har vi ikke planer i den retning, fortæller Peter Kjeldsen.

Og far og søn har ikke tænkt sig at lave om på den ansættelsespolitik, der har fungeret de sidste 50 år.

- Vi har aldrig søgt nye medarbejdere. Hver eneste, der er blevet ansat her, er kommet af sig selv, fortæller Niels Kjeldsen.

Hvor mange, der kommer af sig selv, når far og søn byder til jubilæum, tør de heller ikke komme med et bud på.

- Til 40 års jubilæet kom der 3-400 forbi, så det bliver spændende at se, hvor mange der kommer denne gang, siger Peter Kjeldsen.

- Der er nok ikke mange andre, der kunne finde på noget så tosset som at starte en maskinstation efter at have fået benet kørt af af en mejetærsker. Men det har altid været det, jeg ville.

Niels Kjeldsen, Haslundkær Maskinstation

- Vi klarer mange opgaver, men græs og gylle gør vi det ikke rigtig i. Hvis det skal lugte af lort, skal der være penge i det.

Peter Kjeldsen, Haslundkær Maskinstation

Maskiner