De nye frontlæssere er inddelt i tre serier, og Case IH-ingeniørerne har arbejdet tæt sammen med frontlæsserproducenten for at sikre, at funktioner og specifikationer passer præcist til den traktorserie, som de fremstilles til.

Case IH introducerer også en ny tilgang til salg og support af traktor/læsser-pakkerne. Her er en ny integreret »one stop shop« struktur som en hjælp til kunderne i forbindelse med specifikation, salg og service på læsser- og traktorpakkerne.

Med Case IHs nye tilgang til frontlæsserne får kunderne fordele af mere enkelt og intelligent salg og service hos forhandleren, et større udvalg af frontlæssere og redskaber samt bedre specifikationer og højere ydelse.

Forhandleren kan bestille traktoren og læsseren sammen, hvilket giver et mere effektivt salgs- og servicesystem, og dette er endvidere en fordel for Case IH-kunderne, der får en ny frontlæsserserie i bedre kvalitet, som matcher designet på traktorerne.

Den nye række af Case IH-frontlæssere består af tre serier og i alt 27 modeller. De kan alle leveres med en bred vifte af redskaber.

Specifikationer til ethvert behov

T-serien er beregnet til krævende opgaver med meget høje specifikationer, inklusive hydraulisk selvnivellering. Størrelserne passer til Case IH-traktormodeller fra Farmall 55C til Puma 240. Herefter følger U-serien, der er beregnet til dagligt arbejde. Disse frontlæssere fås med eller uden mekanisk selvnivellering, og de passer til Case IH-traktorer fra Farmall 55C til Puma 175.

A-seriens tre basismodeller er lettere frontlæssere til generelt arbejde. De har mekanisk selvnivellering, og de passer til Farmall 55C til Maxxum 140 traktorer.

De ti frontlæssere i T-serien har en maksimal løftehøjde startende med 3,75 meter, og topmodellen kan løfte op til 4,70 meter. Løftekapaciteten går fra 1.390 kg på den mindste model og op til 2.720 kg på den største. De har alle et design, som beskytter hydraulikslangerne ved at føre dem inde i frontlæsserrammen og tværvangen.

Som på T-serien er hydraulikslangerne på de 14 modeller i U-serien ført inde i frontlæsserrammen for at beskytte dem mod beskadigelse.

Maksimal løftehøjde på disse modeller starter ved 3,50 meter og stiger til 4,50 meter, mens maksimal løftekapacitet på modellerne i U-serien starter ved 1.210 kg og går op til 2.230 kg.

A-seriens tre basismodeller er lettere frontlæssere til generelt arbejde. De har mekanisk selvnivellering og passer til Farmall 55C til Maxxum 140-traktorer. Frontlæsserne i A-serien har en løftekapacitet fra 1,3-1,7 tons og en løftehøjde fra 3,5 til 4,0 meter.

Maskiner