Robotti har nu fået sin første tyske distributør
Danske Agrointelli og tyske geo-konzept har indgået partnerskab, som vil forøge tilgængeligheden af robotteknologi i Tyskland. De er sammen klar til at starte en spændende robotrejse, hvor Agrointellis markrobot Robotti fra nu af vil være tilgængelig for tyske landmænd.

Fra venstre: Lars Torbensen, CEO, Agrointelli og Thomas Muhr, CEO, geo-konzept.
Tyske geo-konzept er velkendt i branchen og dækker med sine aktiviteter hele det tyske marked. Ved at indgå partnerskab med Agrointelli vil virksomheden bringe den nyeste markrobot-teknologi til sine eksisterende kunder.
For at vise fordelene og alle mulighederne ved Robotti inden for landbrug, forskning og gartneri, har det tyske selskab købt sin første demo-robot.
Geo-konzept er blandt markedslederne inden for præcisionslandbrug, hvor hovedfokus er på GPS-baserede styresystemer, RTK-korrektionssignaler og sensorteknologi.
Knowhow og teknologi
Geo-konzept tilbyder løsninger inden for parallel guidance, styreassistance, laserbaserede 2D- og 3D-opmålingssystemer, mobile GIS-løsninger og meget mere. geo-konzept’s kunder er landbrugsbedrifter, serviceudbydere, maskinforhandler, kommuner og universiteter.
Virksomheden støtter sine kunder med moderne teknologi, omfattende knowhow og stor erfaring med at finde løsninger til deres kunder. Nu er danske Robotti en af de løsninger.
- Geo-konzept har næsten 30 års erfaring inden for præcisionslandbrugsteknologi. Autonome landbrugsmaskiner giver vores kunder betydelige fordele med hensyn til effektivitet og kvalitet. Som en virksomhed med stor ekspertise inden for teknologi, relaterede markopgaver og vores kunders daglige udfordringer er vi begejstrede for samarbejdet med Agrointelli, siger Thomas Muhr, CEO for geo-konzept.
Et strategisk valg
I 2021 udvidede Agrointelli sine aktiviteter i Tyskland med etablering af et kontor- og demonstrationsareal i delstaten Baden-Württemberg i den sydvestlige del af landet.
- Vores tyske afdelings geografiske placering er et strategisk valg. Placeringen gør det let for os at støtte Robottis distributører og aktiviteter i størstedelen af Europa, siger Anna Sprinzl, Agrointellis Sales Manager i Tyskland.
- Med en tysk distributør, der styrker Robotti på alle måder i forhold til kunderne, er vi en stærk spiller på det tyske marked. Vi er rigtig glade for at have geo-konzept ombord og ser meget frem til vores samarbejde, siger hun.