Rendegraverne i den nye D-serie er højtydende og udnytter brændstoffet effektivt med den avancerede drivlinje-teknologi udviklet af FPT Industrial.

Den nye F36 3,6-liters, firecylindrede motor har høj ydelse og drejningsmoment, op til 82 kW og 460 Nm. Hi-eSCR2 efterbehandlingssystemet kører med Low Rate-EGR (recirkulation af udstødningsgas), SCR (selektiv katalytisk reduktion) og DPF (dieselpartikelfilter) for at leve op til de strenge Stage V-emissionskrav.

SCR har en vedligeholdelsesfri filterenhed, som både gør efterbehandlingssystemet kompakt, så det hverken påvirker maskinens design eller udsynet fra kabinen og sikrer maksimal driftstid.

D-serien har også en række funktioner, der øger effektiviteten. Dette omfatter standard Eco-tilstanden, som automatisk regulerer motorens omdrejningstal og hydrauliktrykket ved arbejde, hvor der ikke kræves konstant høj hastighed og effekt, hvilket giver en brændstofbesparelse på op til 10 procent.

Brændstoføkonomien forbedres yderligere med autotomgangsfunktionen, der sænker motorens omdrejningstal, når maskinen er inaktiv i mere end fem sekunder, og automatisk motorstop, hvor motoren stoppes efter tre minutters inaktivitet.

Nyudviklet kabine

Kabinen er nyudviklet og giver en helt ny føreroplevelse. Den bredere kabine giver bedre adgang og mere plads til knæ og fødder, når føreren drejer sædet og skifter fra betjening af læsseren til betjening af graveaggregatet.

Parkeringsbremsegrebet og grebene til støttebenene er blevet flyttet, og placeringen af kontakterne på højre konsol er blevet ændret. Sammen med den nye F-N-R (frem-neutral-bak) kontakt integreret i læsser-joysticket og en ny joystick-rullekontakt til betjening af gravearmes udskud øger alt dette førerens komfort og produktivitet.

Nyeste Bluetooth-teknologi, to nye USB-porte, et 12V-udtag på instrumentpanelet og en mobiltelefonholder gør det nemmere for førerne at håndtere deres digitale udstyr.

Maskiner