Hardi pulserede på Roskilde Dyrskue

Hardi viste deres nyudviklede PulseSystem frem på Roskilde Dyrskue.

Ved at kombinere to innovative afdriftsreducerende teknologier, har Hardi udviklet et applikationssystem med potentiale til at afgive den mindste mængde pesticid og afdrift på markedet.

Med muligheden for at åbne og lukke dyserne, kan Hardi PulseSystem holde dyserne åbne og lukket ved samme trykmængde og samtidig sikre, at dråbestørrelsen er upåvirket. Det betyder, at man kan bruge den samme dyse ved flere forskellige kørehastigheder.

Samtidig minimeres afdrift, mens afsætningen optimeres, da den mest optimale dråbestørrelse kan bibeholdes – modsat et konventionelt system, hvor mere afdrift vil forekomme, jo mere væske, man forsøger at presse gennem dyserne.

- Vores PulseSystem kører med 20 hertz, det vil sige, at det åbner og lukker 20 gange i sekundet, og det er uanset, om det er kurvestyring. Forskellen er, hvor meget dysen er lukket i det 20. sekund, forklarede Stefan Møller, territory manager, Hardi North.

- PulseSystem holder dyserne åbne fra 30 til 100 procent ved samme tryk og sikrer samtidig, at dråbestørrelse ikke påvirkes, og det er en klar fordel på remiser og forland. Det er den ene ting, vi kan med de pulserende dyser. Den anden ting er at køre med variabel dosering efter tildelingskort, påpegede han.

Fra 50 til 300 liter pr. hektar

- Ved variabel tildeling er det vigtigt, at vi kan vi levere den korrekte væskemængde, eksempelvis kan der være områder, hvor væskemængden er 50 liter, og andre steder kræver det 300 liter pr. hektar. Her har vi udviklet en reguleringsventil, der tænker fremad og måler via sensorer, hvor meget væske, der skal tildeles.

- Via et tildelingskort kan vi køre med syv forskellige sektioner på bommen, hvor vi kan sprøjte med forskellige doseringer, og vi kan køre med 36 meter bom og styre alle 72 dyser på enkeltdyseniveau. PulseSystem kan også spotsprøjte via et tildelingskort via eksempelvis en droneoverflyvning, sluttede Stefan Møller.

Læs også