Udlejningsfirma holder jubilæumsfest
Nordjysk Lift venter stort rykind, når udlejningsfirmaet fejrer sit 25-årsjubilæum med en fest i hovedafdelingen i Hjørring den 25. august.

Forud for jubilæumsarrangementet den 25. august har Nordjysk Lifts adm. direktør Jacob Sørensen blandt købt denne Komatsu-gravemaskine på 26 tons. PR-foto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Udlejningsfirmaet Nordjysk Lift trækker i festtøjet fredag den 25. august, hvor virksomheden har inviteret til 25-årsjubilæumsfest i hovedafdelingen i Hjørring.
De fremmødte kan derudover blandt andet se Nordjysk Lifts jubilæums-indkøb hos Scantruck i form af fem Manitou-teleskoplæssere i letvægtsklassen ULM – Ultra Light Manitou.
Derudover har Nordjysk Lift fået leveret to 26 ton Komatsu PC240LC-11-gravemaskiner på bånd og en 14 ton Komatsu PW138-11-hjulgravemaskine.
Nordjysk Lift venter et stort rykind på dagen.
- Alle uden undtagelse er velkomne til arrangementet, hvor der blandt andet bliver lejlighed til at prøvekøre nogle af vores mange maskiner. Gæsterne får også mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i løbet af dagen, og så serverer vi også god mad og drikkevarer og sørger for god musik, siger Nordjysk Lifts administrerende direktør, Jacob Sørensen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































