Den er opgraderet på både drivlinje, design og funktion. Men for Valtra er det især vigtigt at understrege, at den helt nye S-serie nu skal produceres på virksomhedens egen fabrik i Finland.
Mød »The Boss«, lyder det fra Valtra ved et presseevent på fabrikken i Suolahti, Finland i denne uge. Og der er ikke tale om en gæsteoptræden fra en musiker, der er »Born in the USA« - stjernen i showet her i Suolahti er Born in Finland.
Det handler om den nye Valtra S-serie. Den største model-serie fra finnerne, som spænder fra 280 til 420 hestekræfter. Det er særligt vigtigt for Valtra, at understrege, at det nu er en traktor, der er designet og bliver produceret i Finland.