Binder og wrapper med folie
Iriske McHale præsenterede deres nye fuldautomatiske ballepresser, Fusion Vario Plus, med variabelt ballekammer, der binder med folie og wrapper med folie, på Agritechnica.

Iriske McHale kunne på Agritechnica-udstillingen lancere en helt ny fuldautomatisk ballepresser, Fusion Vario Plus, der binder med folie og wrapper med folie. På billedet ses maskinhandler Jakob Helms (tv) og sælger Andreas Olsen, begge fra Helms TMT-Centret, der er importør af McHale græsmaskiner i Danmark. Foto: Per Jørgensen
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
McHale Fusion Vario Plus er en fuldautomatisk ballepresser med variabelt ballekammer, der binder med folie og wrapper med folie.
- Fusion Vario Plus-modellen har et forbedret gennemløb, øget balletæthed og hurtigere indpakningshastighed sammenlignet med McHales tidligere modeller. Der er fokuseret på førerkomfort, og ballepresseren har fået et moderne udseende, siger maskinhandler Jakob Helms fra Helms TMT-Centret A/S, der er importør af McHales store græsprogram i Danmark.
Ved designet af Fusion Vario Plus var førerkomfort og brugervenlighed i fokus. Vario Plus er Isobus-kompatibel. Presseren kan tilsluttes enhver Isobus-terminal og betjenes fra traktorens egen terminal i førerhuset. Hvis kunden ønsker at betjene en Isobus-styret maskine med en traktor, der ikke er Isobus-kompatibel, kan det gøres via McHale ISO-Play-konsollerne, der fås som ekstraudstyr.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































