Fendt er ifølge TBS Maskinpower en meget brugervenlig traktor, men firmaet ved af erfaring, at der alligevel er nogle tvivlsspørgsmål om avancerede indstillinger og måske endda nogle muligheder, piloterne ikke er opmærksomme på.

Derfor kan udbyttet af en dag på skolebænken for eksempel nemt medføre højere effektivitet, mere afslappet arbejdsdag og mindre brændstofforbrug, hvilket kunderne naturligvis er svært tilfredse med.

- Brugerkurser er et vigtigt element i at sikre, at kunderne får det optimale udbytte ud af deres investering i en Fendt-traktor. Det er vigtigt, at kundens pilot forstår og kender til de forskellige teknologier, der er i en Fendt, så de får en lettere arbejdsdag bag rattet og større arbejdsglæde. Og så tror jeg, det er vigtigt, at vores kunder ved, at vi har fokus på dem hele tiden, ikke bare når de skal købe en ny traktor, siger Jan Garder, administrerende direktør hos TBS Maskinpower.

Værdifulde informationer

Kursisterne kommer for nogens vedkommende på deres egen traktor, mens andre låner en demotraktor hos TBS, så når man når til kursets praktiske del, er der livlig trafik på pladserne.

Kursusleder på begge kursusdagene har været Gert Jensen, fra TBS Maskinpower i Starup. Han er glad for at få lejlighed til at fortælle om Fendts mange muligheder, men også til at svare på nogle af de mange spørgsmål fra deltagerne.

- Først og fremmest får vores kunder afklaret nogle aktuelle ting, men vi får også værdifuld information om, hvor vi skal være bedre til at informere, når vi sætter folk i gang med deres nye traktor, forklarer Gert Jensen, og fortsætter:

- En af de emner, piloterne går mere og mere op i, er VarioDocs mulighed for at dokumentere, hvor og hvornår arbejdsopgaverne er løst, og hvor stort forbruget af kemi, gødning med mere har været, slutter Gert Jensen.