Johs. Mertz sætter omsætningsrekord

Et kig på regnskabet hos Johs. Mertz for 2017/18 viser, at virksomheden aldrig har haft mere gang i salget.

Johs. Mertz havde i regnskabsåret 2017/18 en omsætning på hele 333,5 millioner kroner. Det var omsætningsrekord for det 103 år gamle selskab.

Det er især salget af nye maskiner, traktorer, mejetærskere fra New Holland og Case IH, roemaskiner fra Ropa og Steketee og sprøjter, såmaskiner og plove fra henholdsvis Amazone og Kverneland, der har bidraget til salget og omsætningen.

- Vi har solgt 20 nye mejetærskere og tilsvarende brugte så det bidrager jo godt til omsætningen. Ssammen med at pænt antal Ropa roeoptagere og rense-læssemaskiner og en førsteplads med New Holland traktorer i vores område har der faktisk været travlt i salgskontorerne, siger direktør Christian Holst.

- Vi er også kommet godt i gang i kommende år og har samme ordrebeholdning som sidste år samt god aktivitet på både salg og servicesiden. Årets resultat blev 1.733.720 kroner, hvilket jo er beskedent omsætningen taget i betragtning, men tilfredsstillendei vores branche som er konkurrencepræget, siger han.

Læs også